Pasningsvejledning for Axolotl
Videnskabeligt navn: Ambystoma mexicanum (tidligere Siredon mexicanum)
Dansk navn: Axolotl
Udseende: En ret stor, robust salamander med en længde på 20-32 cm. Hovedet er ret kort og højt med små øjne. På hver side af hovedet er der store, buskede, udvendige gæller. Kroppen er kompakt og robust med rækker af tydelige furer på hver side. Halen er kraftig og udgør lidt mindre end halvdelen af kropslængden. Rygfinnen begynder forrest på ryggen og fortsætter direkte over i en høj halefinne.
Den vilde axolotl er mørkegrå/sort med små sorte prikker. Der er dog fremavlet en række farvevarianter, som ofte er mere almindelige i handlen end den grå/mørke vildtfarvede axolotl. Mest
almindelig er en leucistic (hvid, med sorte øjne og røde gæller). Der findes også farvevarianten ‘Copper’, som er en brun, kopperfarvet variant med rødlige gæller. Under farvevarianterne findes der også både almindelige albinoer og gyldne albinoer. Nyere farvevarianter er melanoid og axanthic som kendetegnes ved manglende pigmenter og prikker. Axolotler har normalt gyldne til hvide pigmenter, hvorved melanoids mangler alle pigmenter og axanthic mangler mørkfarvede pigmenter.
Hos axolotlen kan hannen kendes fra hunnen på sin mere opsvulmede kloak. Denne kønsforskel er særlig tydelig i yngletiden.
Axolotlen kan næppe forveksles med nogen af de salamandre, som er almindelige i fangenskab, og som regelmæssig ses hos dyrehandlere.
Biologi: Axolotlen fandtes tidligere i de to store søer Xochimilco og Chalco, som lå syd for, hvor Mexico City ligger i dag. Her blev axolotlen fisket og spist af de lokale, og den var et almindeligt syn på markedet i Xochimilco. Som følge af dræning og Mexico Citys enorme behov for drikkevand er Chalco i dag udtørret og Xochimico reduceret til et netværk af kanaler. Axolotlen overlever stadig i Xochimilcos kanaler, men er gået voldsomt tilbage. Forurening, overfiskning og udsætning af fremmede fiskearter i kanalerne er hovedårsagerne til artens tilbagegang.
De axolotler, som ses hos dyrehandlere og opdrættere, er alle opdrættet i fangenskab i mange generationer.
Hold i akvarie: Axolotler holdes bedst i store beplantede akvarier. Et bundareal på 80 x 40cm er minimum til et par. Det svarer nogenlunde til et standardakvarium på 112 liter. Vil man holde flere axolotler sammen skal akvariet være tilsvarende større.
Akvariet indrettes med et bundlag af fint grus (max 3 mm størrelse) uden skarpe kanter eller sand. Når axolotlerne æder, sluger de også en del grus, og skarpkantet, groft grus kan sætte sig fast i fordøjelsessystemet og i værste fald slå axolotlen ihjel. Bundlaget skal helst ikke udelades, da dyrene bruger bunden for bevægelsen og ikke for at komme i direkt kontakt med bakterier. Skjulesteder som store sten, huler eller store rør af keramik, som for eksempel bruges til store maller, giver axolotler tryghed og må ikke mangle. Trærødder må ikke bruges i akvariet, da der danner sig små organismer på trærødden som kan blive til parasitter hos axolotlen (Flagellater). Planter pynter også i akvariet, de giver axolotlerne yderligere skjulesteder og er med til at holde vandet rent. Desuden vil axolotlerne bruge dem til at lægge æg på. Planter som Vallisneria Rotala, hornblad, argentinsk vandpest og Najas er alle meget velegnede, hurtigvoksende arter til axolotlakvariet. De to førstnævnte skal plantes i bundlaget. Resten kan man lade flyde frit i vandet.
Temperaturen bør ligge på 18-20℃ om sommeren og 12-16 °C om vinteren. Årstidsforskellen er med til
at få salamandrene i ynglestemning om foråret og vil gavne deres generelle velbefindende. Temperaturen må aldrig overstige 21℃ da dyrenes immunsystem stopper med at fungere ved for høje temperaturer.
Akvariet kan have dæmpet belysning til gavn for planterne. Kraftig belysning vil stresse dyrene. Desuden bør akvariet have en eller anden form for filtrering. Axolotler sviner meget, og et filter vil være med til at holde vandet klart og fjerne de værste affaldsstoffer. Vælg så stort et filter som muligt, men sørg for, at der ikke kommer alt for meget vandbevægelse da axolotler let stresses af bevægelsen. Bemærk at selv om man har et filter, skal der stadig skiftes ca. 1/3 af vandet hver anden uge.
Foder: Axolotler er grådige og lette at fodre. De æder frostfoder (særligt frosne røde myggelarver) med stor begejstring. Levende foder som regnorm, småfisk og forskellige vandinsekter fra ferskvand bør heller ikke mangle. Derudover kan man få dem til at æde særlige axolotlpiller (Axobalance). OBS!
Axolotlpillerne må ikke indeholde plantedele, grøntsager og lignende som axolotler ikke kan fordøje. Tørfoder sviner dog meget. Voksne dyr (over 21cm) skal normalt fodres hver femte til sjette dag, unger skal fodres oftere om ugen.
Hold med andre dyr: Axolotler bør ikke holdes sammen med andre dyr.
Adfærd: Generelt er axolotler fredelige over for hinanden, og så længe akvariet er stort nok, kan man sagtens holde flere sammen. Af og til kan de dog komme til skærmydsler under fodringen, og bliver en axolotl slemt forbidt, bør den isoleres, indtil sårene er lægt. Bemærk at tæer, ben, halespidser og gæller, som bliver bidt af, som regel vil vokse ud igen.
Levealder: Man ved ikke, hvor gamle axolotler bliver i naturen, men i fangenskab kan de blive op til 20-25 år gammel. I særlige tilfælde kan axolotlen blive helt op til 30+ år gammel.
Sygdomstegn: En sund axolotl skal have klare øjne, flotte fritstående gællehår, en rund mave og må ikke have åbne sår. Manglende tæer eller halespids er ikke nødvendigvis et sygdomstegn, men sårene skal være helede, og man må ikke kunne se gråhvide belægninger eller svampetråde. Hvide og orange axolotler skal have røde gæller. Syge axolotler bliver tit bidt af deres bofælle.
Lovgivning: IUCN klassificerer axolotlen som kritisk truet (CR). Den er totalfredet i Mexico og er på CITES liste 2 (Appendiks II). Man behøver ingen tilladelser for at holde axolotler i fangenskab, så længe der er tale om opdrætsdyr.
Frøgruppen
www.frøgruppen.dk
Denne pasningsvejledning er for hold af padder som hobbydyr. Disse padder kan også holdes forsvarligt på andre måder end beskrevet i denne vejledning.
Ver. 1 2008/9 Tomas Bille.
Vers 2 2022/05 revideret af Anne Erichsen og Ole Skalshøi
