Pasningsvejledning for
Dværgpipatudser
Videnskabelige navne: Pipa parva, P. carvalhoi, P. arrabali, P. aspera, og P.
myersi.
Dansk navn: Dværgpipatudser, Mikropipaer.
Udseende: Arterne ligner hinanden både i udseende og krav til tilværelsen. Det
drejer sig om
fuldstændigt vandlevende frøer. P. parva. er en ca. 5 cm stor
art fra Colombia og Venezuela.
Kropsformen minder om de velkendte Dværgsporefrøer. Dyrene er
mørkt gråbrune på ryggen og
blege på bugen. Hannerne har kraftigere forben, medens
hunnerne har en læbelignende hævelse
omkring kloak-åbningen, som bliver mere udtalt når hun er i
parringshumør.
Udbredelse i naturen: Frøerne lever i Syd- og Mellemamerika i
lavvandede vandløb og pytter, og
er sågar fundet i kloakudløb.
Biologi: Det første man tænker på, når man hører ordet Pipatudse, er Pipa pipa,
den mærkværdige
store flade vandlevende frø, fra hvis ryg der udklækkes fuldt
udviklede småfrøer. Men faktisk
findes der i Syd- og Mellemamerika flere arter af slægten
Pipa. Efter størrelse inddeles
Pipatudserne i ”Makropipaer” og ”Mikropipaer”. Hos alle
arterne indlejres de befrugtede æg i
hunnens ryg, efter få uger klækkes haletudserne fra hunnens
ryg hos Mikropipaerne.
Hold i akvarium: Frøerne holdes i små flade akvarier uden filtersystem og
luftstene (konstante
vandstrømninger forstyrrer frøernes sanseapparat på
flankerne) og uden planter eller dekoration
bortset fra visne, skoldede bøge- eller egeblade på bunden.
Herved skabes en illusion af dyrenes
naturlige habitat: en vandpyt med visne blade på bunden.
Vandet skiftes 2-4 gange om måneden
afhængig af tilsmudsningen. Akvarierne opvarmes med eksternt
varmekabel eller internt
varmelegeme og belyses med et lysstofrør, både varme og
belysning er tilsluttet et tænd-sluk ur,
dagtemperaturen ligger på ca. 27 °C og om natten på ca. 22
°C. Akvarier til Pipatudser skal være
forsynede med tætsluttende låg, P. parva kan hoppe op til 70
cm op i luften! Slipper frøen ud vil
den dø af udtørring. Frøerne har ikke brug for en landdel,
men der skal være ca. 10 cm luft over
vandoverfladen i akvariet.
Foder: Frøerne fodres primært med regnorme, der med en saks
klippes i passende stykker: bittesmå
bidder til nyforvandlede frøer og 3-4 cm lange stykker til
voksne dyr. Derudover fodres med
optøede og tempererede frosne røde myggelarver, rejer og små
fisk.
Adfærd: Ønsker man ikke en kontrolleret avl, kan en han holdes sammen med 1-2
hunner året
rundt. De vil yngle med jævne mellemrum, men isolerer man
ikke hunnerne, når de har æg på
ryggen, vil haletudserne blive spist, når de klækker.
Haletudserne klækker efter ca. 3 uger, de ligner små
sølvskinnende fisk. De skal fjernes fra
moderen, ellers bliver de spist. Får man haletudser, er det
vigtigt med en iltsten til disse.
Haletudserne lever af at filtrere vandet; i starten lever de
primært af svævealger og bagegær
opslemmet i vand, senere kan de tage afskallede artemia-æg.
Efter 1-3 måneder får haletudserne
først bagben og siden forben, når de har fået forben bør
vandstanden sænkes til 5 cm, idet de ellers
kan drukne. Så snart de mister halen er de klar til at
begynde tilværelsen som vandfrø med dertil
hørende højere vandstand.
Levealder: Omkring 5 år
Giftighed: Ugiftige. Af hensyn til frøerne bør man dog ikke håndtere
dem. At holde Pipatudser
svarer til at holde akvariefisk.
Når man har arbejdet i akvariet, skal man naturligvis vaske
hænder.
Sygdomstegn: Frøens hud skal være hel, uden sår eller områder, der ser
røde og irriterede ud. Der
må heller ikke forekomme hudområder, der virker ”vattede”
eller svampede. Raske dyr har en god
appetit, syge dyr vil ofte ikke spise, bliver magre, flyder i
vandoverfladen (ofte oppustede) og kan
ikke rigtigt dykke, farven kan være blegere eller mørkere end
normalt. Syge dyr kan være både
hyperaktive eller passive. Hvis dyret ikke trives, skal man
søge kvalificeret hjælp hurtigt og isolere
det syge dyr fra andre frøer.
Hold med andre dyr: Bør kun holdes sammen med andre af samme art.
Lovgivning: Dværgpipatudser er ikke omfattet af nogen
fredningsbestemmelser.
Frøgruppen
www.frøgruppen.dk
Denne pasningsvejledning er for hold af padder som hobbydyr.
Disse padder kan også holdes
forsvarligt på andre måder end beskrevet i denne vejledning.
Ver. 1 2008/9Flemming Andersen
Fotos: Flemming Andersen.
