Pasningsvejledning for Mælkefrø
Videnskabeligt navn: Trachycephalus resinifictrix (tidl. Phrynohyas
resinifictrix)
Dansk navn: Mælkefrø
Udseende: Mælkefrøen er en stor kraftig løvfrø med nubret hud og store sugekopper
på tæerne.
Den har en stor bred mund og gule øjne med en rund linse. Som
voksen måler den mellem 100-110
mm fra snude til gat. Hunnerne er normalt størst, hvilket
også er den eneste kønsforskel udover at
hannen kvækker. Arten er kraftigt farvet med sorte og grå
tegninger, der står i tydelig kontrast til
hinanden. Bugen er lys uden tegninger. Unger og ungdyr ligner
de voksne i mindre
målestoksforhold.
Udbredelse i naturen: Tropisk regnskov i det nordlige Sydamerika.
Biologi: Artens kraftige farver fungerer som advarselsfarver, der har til formål
at fortælle rovdyr, at
mælkefrøen er giftig. Hvis den bliver angrebet, vil den
udskille en mælkeagtig substans fra sine
giftkirtler i nakken. Substansen er både giftig og voldsomt
irriterende for slimhinder i fx munden.
På grund af sine advarselsfarver kan mælkefrøen, i modsætning
til de fleste andre løvfrøer, være en
del fremme om dagen, selvom den er mest aktiv om natten.
Mælkefrøen er tilpasset livet i
trætoppene og kommer meget sjældent ned på skovbunden. Den
yngler oppe i træerne hvor den
bruger vandsamlinger i hule træer og grenkløfter som
yngledamme. Hannerne kvækker, mens de
ligger i sådanne vandsamlinger, hvor det hule træ ligefrem
kan forstærke lyden. Hunnerne
tiltrækkes af hannernes kvækken og lægger deres æg
vandsamlingerne, hvor også haletudserne
vokser op. Haletudserne lever i vid udstrækning af æg, der
bliver lagt af andre mælkefrøer.
Haletudserne kan ved deres adfærd ligefrem provokere en hun
til at lægge æg i vandet, ved at de i
store flokke støder ind i bugen på hunner, når hun søger en
vandsamling til æglægning.
Hold i terrarium: Mælkefrøen er relativ hårdfør og nem at holde. En gruppe på
4-5 dyr kan holdes
i et regnskovsterrarium på ca.60 x 40 x 60 cm (l x d x h).
Arten er ikke social uden for yngletiden
og kan derfor holdes enkeltvis. Terrariet kan beplantes med
kraftige slyngplanter som fx
guldranke.Herudover bruges grene og korkbark som dekoration.
Som bundlag kan bruges flis eller
blot en bar glasbund. En temperatur på 24-26 ºC er passende
evt. med en natsænkning på ca. 4 ºC.
Terrariet skal overbruses med vand en gang om dagen, så den
relative luftfugtighed holdes på 80-95 %.
Da arten overvejende er nataktiv, er der ikke behov for
lys, udover hvad planterne i terrariet har
brug for. Arten er ikke sky og har ikke specielt behov for
skjulesteder, da den gerne sidder fremme.
Foder: Mælkefrøer er ukompliceret at fodre, da de spiser alt
hvad de kan overkomme.Unger (dvs.
dyr mellem 10 og 35 mm) spiser bananfluer, stuefluer,
spyfluer, ovnfisk og små fårekyllinger.
Større individer spiser spyfluer, Dubia- kakerlakker,
Vandregræshopper og fårekyllinger. Pas på
med museunger, da de feder og er en unaturlig kost for arten.
Fodret skal drysses med et
vitaminpulver inden det gives til frøerne. Unger skal fodres
dagligt, voksne 4-5 gange om ugen.
Hold med andre dyr: Den æder alt hvad den kan gabe over, hvilket betyder at
mindre øgler som
f.eks. anoler bliver ædt hvis de går sammen med Mælkefrøer.
De kan eventuelt holdes sammen med
andre store løvfrøer, men holdes bedst alene. Mælkefrøen kan
finde på at angribe og skade haler af
selv forholdsvis store øgler.
Adfærd: Sammenlignet med andre løvfrøer er den relativ dagaktiv. Den er ikke
sky, sidder altid
fremme og spiser også gerne om dagen. Mælkefrøen hopper ikke
meget omkring, men foretrækker
at vente på, at byttet kommer forbi, hvorefter den springer
de sidste 10-15 cm og overrumpler det.
Ellers kravler den sindigt rundt i beplantningen. Den kvækker
kun, hvis man stimulerer den til
yngeladfærd ved at give den en vanddel og hæve
luftfugtigheden kraftigt. Uden for yngletiden er
den ikke afhængig af vandhuller. Der er derfor ingen grund
til at tilbyde den en vanddel, medmindre
man ønsker at opdrætte den. Hvis man vil prøve at opdrætte
arten, skal man gøre sig klart, at dens
kvækken er høj og ikke noget, man ønsker i sit soveværelse!
Giftighed: Arten har i lighed med mange andre frøer en hudgift, som den
kan udskille i form af en
mælkeagtig substans (deraf navnet mælkefrø). Derfor skal
frøerne håndteres med omtanke og ikke
af børn. Anvend så vidt muligt et glas eller lignende når
frøen skal flyttes eller undersøges. Padder
har ikke godt af kontakt med menneskehud.
Levealder: Der findes ikke data fra naturen, men i fangenskab vil
opdrættede dyr i bedste fald
kunne leve mellem 10 og 15 år.
Sygdomstegn: En sund og rask mælkefrø befinder sig hoved-sageligt i
terrariets øvre del og sidder
synligt fremme uden at gemme sig. Kroppen skal være massiv,
så frøen virker kraftig, når den
sidder i hvilestilling. Ligeledes bør den have en voldsom
appetit og villigt æde passende fødeemner.
En syg eller svækket mælkefrø vil derimod ofte sidde på
terrariets bund og krops-mæssigt virke
”slank” og mindre muskuløs. Frøens hud skal være intakt uden
sår, hævelser eller misfarvede
områder. Især området omkring nedre bug, gat og indersiden af
bagbenene bør undersøges for
forandringer (anbring dyret i en klar plastik bøtte og kik på
den nedefra). Områder, der er
misfarvede (rødlige eller blålige) eller ”vattede” og
svampede, ses ofte hos dyr med skader, der
efterfølgende er inficeret med bakterier og svampe. Når dyret
undersøges, håndteres eller stresses,
må det ikke udvise rystelser eller krampelignende bevægelser
i benene. Hvis dyret ikke trives, skal
man hurtigt søge kvalificeret hjælp samt isolere det syge
dyr.
Andet: Da den opdrættes regelmæssigt i fangenskab, kan den ofte købes hos
dyrehandlere og på
dyremarkeder. Det kan betale sig at købe halvstore dyr, hvis
de kan skaffes, da de er væsentligt
mere hårdføre end frøer, der lige er gået på land. Hvis flere
unger går sammen, kan kannibalisme
forekomme. Hold derfor kun dyr af samme størrelse sammen og
foder dagligt. Ungerne holdes
bedst i et forholdsvis rengøringsvenligt terrarium med en bar
glasbund og nogle bredbladede planter
i en urtepotte.
Lovgivning: Arten er ikke omfattet af fredningsbestemmelser.
Frøgruppen
www.frøgruppen.dk
Denne pasningsvejledning er for hold af padder som hobbydyr.
Disse padder kan også holdes
forsvarligt på andre måder end beskrevet i denne vejledning.
Ver. 1 2008/9Michael N. Larsen
