Pasningsvejledning for Spansk
ribbensalamander
Videnskabeligt navn: Pleurodeles waltl
Dansk navn: Spansk ribbensalamander, ribbensalamander
Udseende: En mellemstor til stor salamander med en længde på op til 30 cm. De
fleste
ribbensalamandre i handlen bliver dog sjældent mere end 15-20
cm. Hovedet er ret kort, fladt og
bredt med små udstående øjne. Kroppen er robust med korte
kraftige ben. Huden er vortet. Halen er
spids og lige så lang som kroppen. I yngletiden udvikler
salamandrene lave halebræmmer –
tydeligst hos hannen.
Oversiden er grå til olivengrøn med mørke pletter og
marmoreringer. Kropssiderne og bugen er
lysegrå til gulhvide med mørke pletter. På hver side af
ryggen har ribben-salamanderen er række af
orange vorter. I yngletiden svulmer hannens kloak en smule
op, og hannen udvikler ru, sorte
områder på undersiden af overarmene. Desuden har hannen i
yngletiden højere halebræmmer end
hunnen. Uden for yngletiden kan hannen kendes fra hunnen på
sine kraftigere overarme.
Ribbensalamanderen kan næppe forveksles med nogen af de andre
salamandre som regelmæssigt
ses hos dyrehandlere.
Udbredelse i naturen: Den centrale og sydlige del af Den Iberiske Halvø og det
nordlige Marokko.
Biologi: Ribbensalamanderen er ikke kritisk i sit valg af levested. Den kan
findes i både skov og
åbent land. Også i kulturland er den visse steder almindelig.
Det meste af året lever den i
vandhuller, søer, brønde og langsomt flydende bække og
floder. Den tilbringer ofte sommeren på
land under sten og træstammer eller i gamle mure og
stengærder nær vandet.
Hold i terrarium: Ribbensalamandre holdes bedst i mellemstore til store
beplantede akvarier. Et
bundareal på 60 x 30 cm er som regel nok til et par. Det
svarer nogenlunde til et standardakvarium
på 63 liter. Vil man holde flere ribben-salamandre sammen,
skal akvariet være tilsvarende større.
Akvariet indrettes med et bundlag af grus uden skarpe kanter.
Bundlag kan også udelades helt.
Ribbensalamandrene har brug for skjulesteder for at føle sig
trygge. Skulestederne kan være store
sten, trærødder eller store rør af keramik, som for eksempel
bruges til store maller. Planter pynter i
akvariet, de giver salamandrene yderligere skjulesteder og er
med til at holde vandet rent. Desuden
vil ribbensalamandrene bruge dem til at lægge æg på. Planter
som Vallisneria, Rotala, hornblad,
argentinsk vandpest og Najas, er alle meget velegnede, hurtig voksende arter. De to førstnævnte skal
plantes i bundlaget. Resten kan man lade flyde frit i vandet.
Temperaturen bør ligge på 18-22 ºC
om sommeren og 8-15 °C om vinteren. Årstidsforskellen er med
til at få salamandrene i
ynglestemning om foråret og vil gavne deres generelle
velbefindende. Ribbensalamandre er ret
tolerante over for høje temperaturer, og i kortere perioder
tåler de temperaturer helt op til 30 ºC. Så
høje temperaturer bør dog så vidt muligt undgås. Akvariet bør
belyses 8-14 timer om dagen. Her
kan man med fordel benytte lysstofrør eller energisparepærer.
Ribbensalamandre sviner meget, så
akvariet bør have en form for filtrering. Vælg så stort et
filter som muligt, men sørg for, at der ikke
er kraftig vandbevægelse. Selvom man har et filter skal 1/3
af vandet skiftet ca. hver 14. dag.
Foder: Ribbensalamandre er lette at fodre, og de er meget grådige. De æder
frostfoder (særligt
frosne røde myggelarver) med stor begejstring. Frostfoderet
bør jævnligt suppleres med levende
foder som regnorm og forskellige vandinsekter. Voksne dyr
skal fodres hver anden til tredje dag,
unger lidt oftere.
Hold med andre dyr: Ribbensalamandre er normalt fredelige over for hinanden, og
så længe
akvariet er stort nok, kan man sagtens holde flere sammen. Af
og til kan de dog komme til
skærmydsler under fodringen, og bliver en ribbensalamander
slemt forbidt, bør den isoleres, indtil
sårene er lægt. Bemærk, at tæer, ben og halespidser, som
bliver bidt af, som regel vil vokse ud igen.
Man bør ikke holde ribbensalamandre sammen med andre dyr. I
yngletiden vil hannerne også
klamre andre salamandre. Derfor kan de i deres parringsiver
drukner andre salamanderarter, som de
holdes sammen med.
Adfærd: Navnet ribbensalamander kommer af salamanderens noget specielle
forsvarsmekanisme. I
tilfælde af fare kan den stikke spidserne af ribbenene ud
gennem rækken af vorter på hver side af
ryggen. Samtidig afsondrer den en ubehagelig hudgift, som
sammen med de skarpe ribben nok vil
afskrække de fleste rovdyr.
Giftighed: Ribbensalamalandre har en hudgift, som udskilles fra
vorterne på hver side af ryggen.
Giften er normalt ganske uskadelig over for mennesker.
Levealder: I fangenskab kan ribbensalamandre blive 8-12 år gamle – i
sjældne tilfælde helt op til
25 år.
Sygdomstegn: En sund ribbensalamander skal være velnæret uden at være
fed, og den må ikke
have sår. Hvis den håndteres, må den ikke virke dvask, men
skal forsøge at kravle væk.
Lovgivning: I Europa er ribbensalamanderen fredet i naturen. Man behøver
dog ingen tilladelser
for at holde ribbensalamandre i fangenskab, så længe der er
tale om opdrætsdyr.
Frøgruppen
www.frøgruppen.dk
Denne pasningsvejledning er for hold af padder som hobbydyr.
Disse padder kan også holdes
forsvarligt på anden måde end beskrevet i denne vejledning.
Ver. 1 2008/9Tomas Bille.