Pasningsvejledning for Tomatfrø
Videnskabeligt navn: Dyscophus antongilii, Dyscophus guineti og Dyscophus
insularis.
Dansk navn: Tomatfrø. Navnet dækker over 3 forskellige arter, men da de
holdes på samme måde,
vil de blive behandlet under et i denne vejledning.
Udseende: De tre arter ser forholdsvis ens ud, specielt D. antongiliii og D.
guineti er svære at
skelne fra hinanden.
Tomatfrøer er store og kraftigt byggede frøer med glat hud og
relativt korte for- og bagben.
Svømmehud og sugekopper er svagt udviklet. Øjnene er store
med en rund sort pupil. Farven kan
variere en del både mellem og inden for arterne. Rygfarven
kan gå fra meget kraftig rød (deraf
navnet Tomatfrø) over gul til knap så i øjnefaldende brun. D.
antongilii er normalt den mest røde,
men D. guineti kan også være kraftig rød. D. insularis er
ofte brun hen over ryggen. På siden bliver
farven gradvis lysere, og bugen er helt hvid. Tomatfrøen har
en fold fra øjet ned langs ryggen, og på
undersiden af folden er der en sort streg.
De to køn kan adskilles på størrelsen af de voksne individer,
hunnen er ca. 1/3 større end hannen.
Der er størrelsesforskel mellem de 3 arter, D.
antongilii-hunner kan måle lidt over 100 mm, D.
guineti-hunner sjældent over 80 mm og D. insularis-hunner
sjældent over 50 mm. Både med hensyn
til farver og størrelse kan der være overlap mellem de 3
arter.
Udbredelse i naturen: Tomatfrøer lever vildt på Madagaskar. D. antongilii og D.
guineti findes på
den nordøstlige del af øen og D. insularis lever langs
vestkysten.
Biologi: Arten lever i skovbunden og er nedgravet meget af tiden. I parringstiden
søger de ned til
lavvandede vandhuller, hvor hannerne lokker hunnerne til med
en kraftig kvækken. I det lave vand
omklamrer hannen hunnen, og hun lægger omkring 300 æg, som
hannen befrugter. De kraftige røde
farver tjener som advarsel over for rovdyr. Tomatfrøer kan
udskille en klæbrig slim fra huden, der
virker lokalirriterende. Slimen klæber meget og er formentlig
meget ubehagelig at få i ansigtet eller
i munden. Tomatfrøen kan puste sig op, hvis den føler sig
truet
Hold i terrarium: Tomatfrøen er hårdfør og ukompliceret at holde. En gruppe på
3-4 dyr kan
holdes i et fugtigt terrarium på 100 x 50 x 50 cm (l x d x
h). Arten er ikke social uden for yngletiden
og kan holdes enkeltvis. Terrariet kan beplantes med nogle få
kraftige og ikke for lyskrævende
planter, og desuden skal der anvendes bark og trærødder til
dekoration. Da arten søger skjul ved at
grave sig ned, skal terrariet have et 5-8 cm bundlag
bestående af gødningsfri sphagnum blandet med
blade og flis. En dagtemperatur på 24-26 ºC og en natsænkning
omkring 4 ºC er passende.
Terrariet skal overbruses en gang om dagen, så det holder en
luftfugtighed på 80-95 %. Bundlaget
skal holdes fugtigt, men må ikke få karakter af mudder. Da
arten overvejende er nataktiv, er der
ikke behov for lys, udover hvad planterne i terrariet har
brug for. Arten har ikke behov for en
vanddel uden for yngletiden, men det kan dog være en fordel
med en mindre vandsamling fx i en
glaseret underskål for at holde fugtigheden oppe i terrariet.
Hvis der er en vanddel i terrariet, er det
vigtigt, at frøerne kan komme op derfra. Tomatfrøer hverken
svømmer eller klatrer særlig godt(,) og
risikerer derfor nemt at drukne. Tomatfrøer og især D.
insularis lever i tropiske skove med en tørtid,
og hvis man giver dem en lidt tørrere periode i terrariet,
har de lettere ved at komme i
ynglestemning.
Foder: Arten er ukompliceret at fodre, da den spiser alt, hvad den kan gabe
over. Hovedfodret skal
være insekter i passende størrelse, fx nymfer af
Dubia-kakerlak, vandregræshopper, fårekyllinger
m.m. Man kan forsøge at fodre med regnorme og museunger i
begrænsede mængder, da de feder.
Hvis man fodrer om dagen, skal det sikres, at foderet ikke
gemmer sig i terrariet, så frøerne ikke får
det spist. Ungdyr fodres dagligt, og voksne 4-5 gange om
ugen. Foderet skal drysses med et
vitaminpulver inden fodring.
Hold med andre dyr: Den æder alt, hvad den kan gabe over, hvilket betyder, at
mindre frøer og
øgler risikerer at blive ædt. Arten egner sig derfor ikke til
at holde sammen med andre arter.
Adfærd: Tomatfrøen er en frø, der lever nedgravet i skovbunden meget af tiden.
Den hopper ikke
meget omkring, men sidder for det meste i sit hul og venter
på, at noget spiseligt kommer forbi.
Hvis den bevæger sig rundt, foregår det normalt om natten
eller lige efter overbrusning.
Giftighed: Arten har, i lighed med mange andre frøer en hudgift, som
kan udskilles i form af et
klæbrigt sekret. Derfor skal frøen håndteres med omtanke og
ikke af børn. Man bør så vidt muligt
anvende et glas el. lign., når man indfanger eller undersøger
en frø. Frøens hud har ikke godt af
kontakt med menneskehud.
Levealder: Der findes ikke data fra naturen, men i fangenskab vil dyr i
bedste fald kunne leve
mellem 15 og 20 år.
Sygdomstegn: Frøens hud skal være hel, uden sår eller områder, der ser
røde og irriterede ud. Man
skal specielt være opmærksom på området omkring gattet og på
indersiden af bagbenene. Der må
heller ikke forekomme hudområder, der virker vattede eller
svampede, hvilket til tider ses på dyr
der har slået sig og efterfølgende fået infektioner i såret.
Tomatfrøen skal virke tyk, og når den
sidder i hvilestilling, vil den se meget massiv ud, nærmest
rund, og den må derfor ikke virke lang og
slank. Raske dyr vil være nedgravet i bundlaget eller sidde i
skjul, hvis de har mulighed for det.
Hvis dyret ikke trives, skal man søge kvalificeret hjælp
hurtigt og isolere det syge dyr fra andre
frøer.
Andet: Nogle af arterne opdrættes fra tid til anden og man bør købe opdrættede
dyr, hvis det på
nogen måde kan lade sig gøre. Hvis man får fat i unger, skal
man være opmærksom på risikoen for
kannibalisme. Opdel derfor dyrene efter størrelse og foder
dagligt under opvæksten. De fleste dyr i
handlen er vildtfangede, men klarer sig forholdsvis godt i
fangenskab.
Lovgivning: Dyscophus antongilii er truet i naturen, og den har den
højeste fredningsstatus ifølge
Washingtonkonventionen (står på Cites liste 1 og EU-liste A).
Den må derfor ikke udføres fra
Madagaskar og heller ikke indføres til EU. Der kan dog stadig
være dyr i handlen, der enten er
opdrættede eller importeret før fredningen. Tilladelse til at
handle med denne art, skal søges hos
Skov- og Naturstyrelsen. D. guineti og D. insularis er ikke
omfattet af internationale
fredningsbestemmelser, men det er en god ide at få en attest
på at de er opdrættet i fangenskab, hvis
man køber opdrættede dyr.
Frøgruppen
www.frøgruppen.dk
Denne pasningsvejledning er for hold af padder som hobbydyr.
Disse padder kan også holdes
forsvarligt på andre måder end beskrevet i denne vejledning.
Ver. 1 2008/9Michael N. Larsen.
