Dendrobates tinctorius - Frøgruppen

Videnskabeligt navn: Dendrobates tinctorius.

Dansk navn: Intet dansk navn. I daglig tale kaldes den ”Tinctorius” ofte med angivelse af variant.

Udseende: Det er en middelstor til stor art, der afhængig af variant er fra 35 til 55 mm lang. Huden

er glat og grundfarven er blåsort, med hvide, beige, gule, gulgrønne, grønne, turkise eller blå

mønstre. Også albinoer er kendt i hobbyen. Skiverne for enden af fingerspidserne er bredere hos

hannerne end hos hunnerne. Hunnerne er som regel større og kraftigere end hannerne, men

kønsbestemmelse kan være svær specielt hos ungdyr.

Udbredelse i naturen: Fransk Guyana, Brasilien og Surinam.

Biologi: Arten lever i isolerede pletter af regnskov i op til mere end 350 meters højde. Det er

sandsynligvis isolationen, der har medvirket til, at der er udviklet mange unikke lokale former med

forskellige farver og størrelser. Nogle så unikke at det stadig diskuteres, hvorvidt de er underarter

eller selvstændige arter.

Hold i terrarium: Tinctorius holdes parvis eller i trioer af 1 han og 2 hunner i standardterrarier på

fx 40x40x40 cm til de mellemstore former og terrarier på fx 50x50x50 til de store former. Starter

man med ungdyr, er det sikreste at starte med mindst 4 dyr for at få begge køn repræsenteret.

Terrarierne indrettes som en lysning i en tropisk regnskov med fx et bundlag af pinjebark, lavasten

eller xaxim og ovenpå dette et lag visne blade. Dertil grove grene at klatre på og forskellige planter

såsom javamos, slyngplanter og bromelier. Terrariet overbruses dagligt, morgen og aften bør

luftfugtigheden være tæt på 100 %, ved middagstid 70-75 %. Der belyses 12-14 timer dagligt med

lysstofrør eller energisparepærer. Frøerne vil sætte pris på en lille flad vandbeholder eller en

lavvandet vanddel, hvor de kan bade og afsætte deres haletudser. Dagtemperaturen skal være 25-

28°C, og om natten skal temperaturen falde til almindelig stuetemperatur. Terrariet indrettes tillige

med et skjul til æglægning, fx en halv kokosnøddeskal, der danner en hule over en petriskål.

Terrariet må ikke anbringes i direkte sollys, idet der så opstår risiko for overophedning med mulige

dødsfald til følge.

Foder: Bananfluer, springhaler, tropiske hvide bænkebidere, nyklækkede fårekyllinger,

mælkeurttæger, voksmøllarver og vildt foder af passende størrelse såsom bladlus er velegnede

foderdyr. Større dyr kan desuden tage krølvingede stuefluer. Danske myrer er uegnede som foder.

Voksne dyr skal fodres 5-6 gange om ugen, unger dagligt. Fodret overdrysses med et egnet

vitaminpulver. Det er vigtigt at give præcis så meget foder, at der er spist op, inden der skal fodres

igen.

Hold med andre dyr: Bør kun holdes med den samme art og kun en variant. Kan krydse med

andre arter og varianter hvilket er uønsket.

Levealder: Tinctorius bliver op til 15 år i fangenskab og højest 6 år i naturen.

Giftighed: Vildtfangne dyr udskiller i deres hudsekret små mængder af giftige stoffer. Giftigheden

er ringe og Tinctorius bliver i naturen spist af såvel fugleedderkopper som fugle. Farvefrøer får

deres hudgifte fra giftige insekter i naturen såsom små tropiske myrer og tusindben.

Dyr, der er opdrættet i fangenskab, er kun svagt giftige, fordi de ikke får giftige foderdyr at spise.

Af hensyn til frøerne bør man dog ikke håndtere dem med hænderne. Hvis de skal indfanges eller

undersøges, er det bedst at bruge en gennemsigtig bøtte. Når man har arbejdet i terrariet, skal man

naturligvis vaske hænder.

Sygdomstegn: Frøens hud skal være hel, uden sår eller områder, der ser røde og irriterede ud. Man

skal specielt være opmærksom på området omkring gattet og på indersiden af bagbenene. Der må

heller ikke forekomme hudområder, der virker vattede eller svampede, hvilket til tider ses på dyr,

der har slået sig og efterfølgende fået infektioner i såret. Tinctorius må ikke virke mager, men skal

have en tydelig rund mave. Sygdomstegn kan være hyppige hamskifter, ballonagtig krop,

passivitet/hyperaktivitet, appetitløshed, mat og tør hud. Hvis dyret ikke trives, skal man søge

kvalificeret hjælp hurtigt og isolere det syge dyr fra andre frøer.

Adfærd: Tinctorius er en dagaktiv frø med et meget lavt summende kald. Den er ofte fremme i

terrariet. Er terrariet tæt beplantet og udstyret med gemmesteder, ser man typisk mere til sine frøer,

end hvis man indretter et goldt terrarium.

Farvefrøer har ikke amplexus, altså at hannen omklamrer hunnen under parringen. Ser man frøer i

noget, der minder om amplexus, er det typisk to frøer af det samme køn, der udkæmper revirkampe.

Hos Tinctorius er det oftest hunnerne, der kæmper mod hinanden. Under parringen kalder hannen

på hunnen, som følger ham rundt i terrariet, mens hun nusser og skubber ham hen til et passende

æglægningssted. Der lægges typisk 4-6 æg ad gangen, som klækker efter 10-14 dage. Hannen kan

selv transportere haletudserne til vandbeholderen, hvor de derefter bliver overladt til sig selv.

Haletudserne kan fodres med specielt haletudsefoder, tørfoder til akvariefisk, regnormebidder m.m.

Lovgivning: Afhængig af lokalitet er Tinctorius almindelig til truet i naturen på grund af

ødelæggelse af dens naturlige levesteder. Handel med arten er reguleret af Washingtonkonventionen

(CITES II liste og på EF-bilag B). Man skal have enten en skriftlig opdrætserklæring eller en kopi

af importpapirerne med ved overdragelse.