Pasningsvejledning for Epipedobates tricolor
Videnskabeligt navn: Epipedobates tricolor og Epipedobates anthonyi. Den originale tricolor er
inden for de sidste år blevet inddelt i to næsten identiske arter, primært baseret på deres udbredelse i
naturen.
Dansk navn: Den har intet dansk navn. I daglig tale kaldes den "Tricolor" eller "Anthonyi"
afhængig af art.
Udseende: Det er en middelstor art med typisk 19-24 mm fra snude til gat. Nogle Anthonyi-former
er mindre og andre er lidt større. Grundfarven er rød til rødbrun, enkelte former har dog blålig
baggrund. På ryggen og siderne har de 5 hvide, beige, gullige, grønlige eller blegblå længdestriber.
Bugen er marmoreret. Hunnerne er som regel større og kraftigere end hannerne, men generelt er
kønsbestemmelse af begge arter meget svær.
Udbredelse i naturen: Anthonyi findes i det sydvestlige Ecuador og langs grænsen til Peru.
Tricolor er kun kendt fra 7 lokaliter i Ecuadors sydvestlige højland i 1000-1769 m’s højde.
Biologi: Begge arter bebor tørre skove i nærheden af vandløb. Anthonyi i lavlandet og Tricolor i
højlandet. Æggene lægges på visne blade i skovbunden. Hannerne passer på æggene og flytter
haletudserne til både løbende og stillestående vand, hvorefter de overlades til sig selv.
Hold i terrarium: Arterne holdes parvis eller i trioer af 1 han og 2 hunner i standardterrarier på fx
40x40x40 cm. De kan også holdes i små grupper i større terrarier. Starter man med ungdyr er det
sikreste at starte med mindst 4 dyr for at sikre at begge køn er repræsenteret. Terrarierne indrettes
som en lysning i en tropisk regnskov med fx et bundlag af pinjebark, lavasten eller xaxim og
ovenpå dette et lag visne blade. Dertil grove grene at klatre på og forskellige planter såsom
javamos, slyngplanter og bromelier. Terrariet overbruses dagligt. Morgen og aften bør
luftfugtigheden være tæt på 100 %, og ved middagstid 70-75 %. Der belyses 12-14 timer dagligt
med lysstofrør eller energisparepærer. Frøerne vil sætte pris på en lille flad vandbeholder eller
lavvandet vanddel, hvor de kan bade og afsætte deres haletudser. Anthonyi skal have
dagtemperaturer på 24-28°C, og Tricolor 22-24°C. Om natten skal temperaturen falde til
stuetemperatur. Terrariet indrettes tillige med et skjul til æglægning fx en halv kokosnøddeskal, der
danner en hule over en petriskål. Terrariet må ikke anbringes i direkte sollys, idet der så opstår
risiko for overophedning med mulige dødsfald til følge.
Foder: Bananfluer, springhaler, tropiske hvide bænkebidere, nyklækkede fårekyllinger,
mælkeurttæger, voksmøllarver og vildt foder af passende størrelse såsom bladlus er passende foder.
Større dyr kan desuden tage krølvingede stuefluer. Danske myrer er uegnede som foder. Voksne
skal fodres 5-6 gange om ugen, og unger dagligt. Fodret overdrysses med et egnet vitaminpulver.
Det er vigtigt at give præcis så meget foder, at der er spist op, inden der skal fodres igen.
Hold med andre dyr: Bør holdes som eneste art og kun én variant i terrariet. Ved hold med andre
Epipedobates-arter er der risiko for krydsninger hvilket er meget uønsket.
Levealder: Arterne lever op til 15 år i fangenskab og væsentlig kortere i naturen.
Giftighed: Vildtfangne dyr udskiller i deres hudsekret giftige alkaloider, de har "lånt" fra deres
foder. Dyr, der er opdrættet i fangenskab, er stort set ugiftige. Farvefrøer får deres hudgifte fra
giftige insekter i naturen, såsom små tropiske myrer og tusindben. Dyr, der er opdrættet i
fangenskab, er kun svagt giftige, fordi de ikke får giftige foderdyr at spise. Af hensyn til frøerne bør
man dog ikke håndtere dem med hænderne. Hvis de skal indfanges eller undersøges, er det bedst at
bruge en gennemsigtig bøtte. Når man har arbejdet i terrariet, skal man naturligvis vaske hænder.
Sygdomstegn: Frøens hud skal være hel, uden sår eller områder, der ser røde og irriterede ud. Man
skal specielt være opmærksom på området omkring gattet og på indersiden af bagbenene. Der må
heller ikke forekomme hudområder, der virker vattede eller svampede, hvilket til tider ses på dyr,
der har slået sig og efterfølgende fået infektioner i såret. Tricolor og Anthonyi må ikke virke magre,
de skal have en tydelig rund mave. Raske dyr vil ofte gemme sig. Sygdomstegn kan være hyppige
hamskifter, ballonagtig krop, passivitet/hyperaktivitet, appetitløshed, mat og tør hud. Hvis dyret
ikke trives, skal man søge kvalificeret hjælp hurtigt og isolere det syge dyr fra andre frøer.
Adfærd: Det er dagaktive frøer med et højt, trillende kald. De lever en lidt mere skjult tilværelse
end Dendrobates-arterne. Er terrariet tæt beplantet og udstyret med gemmesteder, ser man typisk
mere til sine frøer, end hvis man indretter et goldt terrarium. Frøerne har ikke egentlig amplexus,
altså at hannen omklamrer hunnen under parring og æglægning. Ser man frøer i noget, der minder
om amplexus, er det typisk to frøer af det samme køn, der udkæmper revirkampe. Hannen kalder på
hunnen, som følger ham rundt i terrariet, mens hun nusser og skubber ham mod et passende
æglægningssted. Der lægges op til 30 æg ad gangen, som klækker efter ca. 13-18 dage. Hannen
transporterer haletudserne til vandbeholderen, hvor de derefter bliver overladt til sig selv.
Haletudserne kan fodres med specielt haletudsefoder, tørfoder til akvariefisk, regnormebidder m.m.
Lovgivning: Anthonyi er almindelig forekommende. Tricolor er sjælden og truet på grund af
ødelæggelse af dens naturlige levesteder. Handel med begge arter er reguleret af
Washingtonkonventionen (CITES II liste og på EF-bilag B). Man skal have enten en skriftlig
opdrætserklæring eller en kopi af importpapirerne med ved overdragelse.
Frøgruppen
www.frøgruppen.dk
Denne pasningsvejledning er for hold af padder som hobbydyr. Disse padder kan også holdes
forsvarligt på andre måder end beskrevet i denne vejledning. Ver. 1 2008/9 Flemming Andersen.
