Pasningsvejledning for Sporefrø
Videnskabelige navne: Xenopus laevis, X. tropicalis.
Dansk navn: Sporefrø.
Udseende: Vandlevende frøer med fladtrykt krop, der ikke har svømmehud mellem
fingrene.
Rygfarven varierer fra lysebrun/grålig med fine pletter, over
varianter med større pletter til
marmorerede dyr. Bugen er typisk gullighvid, hos nogle dyr
med enkelte pletter. I hobbyen ses
tillige ofte albinoer. Fuldvoksne hunner er omkring 12 cm
lange, hannerne typisk omkring 8 cm.
Hunnerne er bredere end hannerne og har kloaklapper, der er
tydeligst, når hun er er i brunst.
Hannerne har mørke områder på indersiden af forbenene og
synger i skumringen.
Navnet Sporefrø skyldes at frøerne, i modsætning til andre
frøer, har små kløer på tæerne, såkaldte
sporer.
Udbredelse i naturen: Afrika syd for Sahara. Har været opdrættet i fangenskab til
videnskabelige
formål i mange år, så de fleste dyr i fangenskab er
opdrætsdyr.
Biologi: Lever i vandpytter og mindre søer. Tørrer vandhullet ud, vil frøerne
grave sig ned eller
hoppe videre til et nyt vandhul.
Hold i akvarium: Frøerne holdes i større flade akvarier uden filtersystem og
luftstene, da konstante
vandstrømninger forstyrrer frøernes sanseapparat på
flankerne. Akvariet skal være uden planter
eller dekoration bortset fra visne, skoldede bøge eller
egeblade på bunden. Herved skabes en
illusion af dyrenes naturlige habitat: en vandpyt med visne
blade på bunden. Vandet skiftes 2-4
gange om måneden afhængig af tilsmudsningen. Akvarierne skal
stå ved stuetemperatur uden
opvarmning. Der belyses med et lysstofrør. Akvarier til
Sporefrøer skal være forsynede med
tætsluttende låg. Slipper frøen ud, vil den dø af udtørring.
Frøerne har ikke brug for en landdel, men
der skal være ca. 10 cm luft over vandoverfladen i akvariet.
Foder: Sporefrøer vil spise alt, de kan gabe over. Fuldvoksne
dyr bør kun fodres 2-3 gange
ugentligt, idet de ellers bliver for fede. Frøerne fodres
primært med regnorme i passende stykker:
bittesmå bidder til nyforvandlede frøer og hele orme til
voksne dyr. Derudover fodres med optøede
og tempererede frosne røde myggelarver, rejer og små fisk.
Adfærd: En han og 1-2 hunner kan holdes i et 50 liters akvarie. Dyrene er meget
aggressive og vil
angribe alt, der rører sig, for at spise det. Trives dyrene,
vil man kunne høre hannernes lavmælte
sang og opleve frøerne svømme rundt i lodrette cirkler, hvor
hannen omklamrer hunnen, der
samtidig lægger æg, når de rammer vandoverfladen. Vil man
opdrætte haletudserne, skal forældrene
fjernes efter overstået parring, ellers bliver æggene spist.
Æggene klækker efter 2-3 dage,
haletudserne hænger fast til sidevægge etc., indtil de har
tømt deres blommesæk for næring.
Haletudserne lever af at filtrere vandet; i starten lever de
primært af svævealger og bagegær
opslemmet i vand, senere kan de tage afskallede artemia-æg.
Efter 1-3 måneder får haletudserne først bagben og siden
forben, når de har fået forben bør
vandstanden sænkes til 5 cm, idet de ellers kan drukne. Når
de har mistet halen, kan de klare en
normal vandstand. Frøerne bliver kønsmodne efter 1-2 år.
Hold med andre dyr: Sporefrøer bør ikke holdes med andre dyr.
Giftighed: Ugiftige. Af hensyn til frøerne bør man dog ikke håndtere
dem. At holde Sporefrøer
svarer til at holde akvariefisk.
Når man har arbejdet i akvariet, skal man naturligvis vaske
hænder.
Levealder: Op til 20 år.
Sygdomstegn: Frøens hud skal være hel, uden sår eller områder, der ser
røde og irriterede ud. Der
må heller ikke forekomme hudområder, der virker vattede eller
svampede. Raske dyr har en god
appetit, syge dyr vil ofte ikke spise, bliver magre, flyder i
vandoverfladen (ofte oppustede) og kan
ikke rigtigt dykke, farven kan være blegere eller mørkere end
normalt. Syge dyr kan være både
hyperaktive eller passive. Hvis dyret ikke trives, skal man
søge kvalificeret hjælp hurtigt og isolere
det syge dyr fra andre frøer.
Andet: Sporefrøer anvendtes oprindeligt til graviditetstests, men er
efterhånden blevet et meget
vigtigt laboratoriedyr til forskning i basale biologiske
processer og ikke mindst et populært
akvariedyr.
Lovgivning: Arten er ikke omfattet af nogen fredningsbestemmelser.
Frøgruppen
www.frøgruppen.dk
Denne pasningsvejledning er for hold af padder som hobbydyr.
Disse padder kan også holdes
forsvarligt på andre måder end beskrevet i denne vejledning.
Ver. 1 2008/9 Flemming Andersen.